Tilbage til stofkollektionerne

Stofvægt og bredde: sammenlign g/m², løbemetervægt og brugbar skærebredde

To tilbud, der ser sammenlignelige ud, kan beskrive forskellige mængder. Før valg af uld- eller blandingsstof til frakker bør vægtenheder, færdig bredde og reelt brugbar skærebredde have samme grundlag. Det skiller en specifikationsforskel fra en omregning og viser, hvorfor den laveste meterpris ikke altid giver den laveste stofpris pr. beklædningsdel.

Sammenligner du fladevægt eller løbemetervægt?

GSM betyder gram pr. kvadratmeter (g/m²); g/m beskriver vægten af én meter langs rullen ved den angivne bredde. For ensartet stof med samme breddegrundlag gælder g/m = g/m² × bredde i meter. Et tænkt stof på 400g/m² med 1,50m bredde vejer cirka 600g/m, ikke 400g/m. Det er regneeksempler, ikke Fred Textile-produktspecifikationer. Hvis ægkanterne er anderledes end stoffets hoveddel, eller målingerne anvender forskellige breddegrænser, bør du bede om en passende målt værdi frem for at betragte simpel omregning som nøjagtig.

Hvilken bredde kan tilskæringen faktisk bruge?

  • Adskil nominel eller total bredde fra brugbar skærebredde; angiv om ægkanterne indgår.
  • Bekræft målemetode, konditionering, breddetolerance og identitet på færdigbehandlet prøve eller produktionsparti.
  • Kontrollér om gentagne kantfejl, efterbehandlingsvariation eller den planlagte mønsterplacering reducerer den brugbare bredde yderligere.
  • Giv producenten den aftalte brugbare bredde før læggeplanen; nominelt 150cm betyder ikke automatisk 150cm til skæring.

Sæt tilbuddene på fælles grundlag før prissammenligning

Ved kilopris anvendes den aftalte færdige masse pr. løbende meter: kg/m = g/m ÷ 1000. Gang kiloprisen med kg/m for en sammenlignelig meterpris. Kontrollér også om efterbehandling, emballage, leveringsvilkår og test er inkluderet. Bredere stof kan give mere brugbart areal pr. meter, men kvadratmeterprisen forudsiger heller ikke alene udbyttet af beklædning. Mønsterdelenes mål, størrelsesfordeling, ternpasning og luvretning bestemmer, hvordan delene placeres inden for arealet.

Bekræft forbrug med en prøvelæggeplan, ikke et standardtillæg

Bed producenten om en læggeplan eller prøveskæreplan med korrekt størrelsesforhold, brugbar bredde, mønsterrapport og retning. Hold reserve til krympning eller forberedelse adskilt fra mønsterpasningsspild og fejlfraskæring, så samme reserve ikke tælles to gange. Notér hvilken stoftilstand bredde og vægt vedrører; revider planen ved ændret efterbehandling eller bredde. ISO 3801 omhandler vævede stoffers masse pr. længde- og arealenhed, men angiver ikke en universel indkøbstolerance eller frakkeforbrug. Bekræft artikel og ordrevilkår med Fred Textile før fastlæggelse af produktionsmængden.

Regneeksempel: samme løbemetervægt, forskellig fladevægt

Antag to ensartede stoffer, begge oplyst til 400g/m. Ved bredderne 1,50m og 1,40m bliver beregnet fladevægt cirka 267g/m² henholdsvis 286g/m². Samme længdevægt betyder ikke samme GSM. Eksemplet forudsætter samme målegrænser og stoftilstand; afrundede værdier er ikke accepttolerancer. Omregn centimeter til meter før indsættelse i formlen. Behold de oprindelige enheder i sammenligningen, så indkøber og producent kan kontrollere beregningen.

Brug kolonner for vægtenhed, total eller brugbar bredde, slutbehandling, nominel eller målt værdi, tolerance og godkendelsesreference. Kontrollér om oplyst eller afsendt vægt er nettostof eller bruttovægt inklusive rør og emballage. Forsendelsens bruttovægt kan ikke direkte erstatte nettomaterialevægt ved omregning af kilopris. Registrér hvem der bekræftede oplysningerne, og hvilken prøve eller hvilket parti de gælder. Ved forskel afklares målegrundlaget før ændring af ordremængden; ret ikke kun en etiket. Beregningen påviser uoverensstemmelser, men fastsætter ikke leverandørens accepterede specifikation uden bekræftelse.

Send stofreference og producentens krav til brugbar bredde via kontakt. Vægt, tolerance, prisgrundlag og tilgængelighed skal bekræftes for den konkrete ordre.

Drøft din stofspecifikation